Kvinde: Kvantespring
Længes du også efter at leve dit liv på en mere meningsfuld måde?
Er du moden for et kvantespring i dit liv?
Jeg har skabt et forløb særlig for dig, som mærker din længsel efter mere klarhed og efter at udfolde mere af dig selv.
Du mærker hvorfor du lever
Du er en kvinde med ambitioner og drømme om et meningsfuldt liv med skaberkraft og samhørighed.
Måske fornemmer du, at selv om ”al fornuft” siger, at du burde være tilfreds, længes du efter noget mere som du måske har svært ved at forklare hvad er. Vigtige valg kan blive svære, fordi du har svært ved at mærke dig selv. Måske føler du at du er gået i stå på et sted, som føles uklart og angstfuldt.
Du vil gerne have roen til at mærke efter, hvad du har brug for og lyst til. Men der er for megen uro, for meget på spil, til at finde ud af det. Kender du det?
Du kan starte med at tage din længsel alvorligt. Det, du mærker, er reelt. Den eksistentielle og åbne livsfase som du mærker, kan blive en kæmpe mulighed for at finde ind til det, som virkelig betyder noget for dig.
Verden har brug for det du har bygget op af personlig erfaring – også de udfordrende af slagsen. Den har brug for dine kompetence og evner.
Vi er lige nu inde i en helt unik historisk periode.
Verden og vores individuelle liv gennemgår store og hurtige forandringer, klimaet og kloden er i krise, samtidig som vores individuelle levestandard og vores grad af frihed og muligheder, især som kvinder, aldrig har været bedre, i store dele af verden.
Efterhånden som vi har fået vores grundlæggende behov fyldt, melder der sig et andet, men ligeså livsvigtigt behov: behovet for at skabe noget ud fra et dybere sted i sig selv. Behovet for at bidrage i verden, på vores helt unikke måde. Millioner af kvinder verden over længes efter at udtrykke sig selv og bidrage på en mere kraftfuld og sand måde, uden måske helt at kunne sætte ord på, hvem de er, hvad de skal eller hvordan.
Men hvordan kan du finde ud af hvad det er, du længes efter?
Er det muligt at finde det midt i din fortravlede hverdag?
Eller skal du stille dig klar til at tage et kvantespring i dit liv?
At skabe dit liv ud fra kernen af dig selv
Kvantefysik og nyere forskning bekræfter, at alt hænger energimæssigt sammen. Det viser at vores bevidsthed – det vi tænker – har indvirkning på hvad vi oplever. Det betyder altså noget, hvad du siger til dig selv og andre om dig selv og dit liv. Hvilken fortælling du laver om dig selv og dit liv.
Jeg har skabt et forløb særligt for dig, som vil være mere bevidst om den fortælling, du ønsker at leve dit liv efter. For dig, som mærker din længsel efter mere klarhed og efter at udfolde mere af dig selv. Dig som ønsker at få støtte til at udforske og udfolde dit væsen.
Med udgangspunkt i det tema i dit liv som er mest i fokus for tiden, tager jeg dig med på en rejse gennem dit eget indre landskab – en skabende proces, kun for dig. Gennem forløbets tre sessioner vil du blive guidet gennem forskellige processer, der vil øge din bevidsthed og hjælpe dig til at give slip på de begrænsende fortællinger du har været med til at skabe eller fastholde. Du vil desuden komme i kontakt med mere kraftfulde fortællinger om dig selv og dit liv. Det kan give dig større tro på dig selv, dine ressourcer og muligheder, bevidsthed om dit dybere formål og mere klarhed i forhold til dit næste skridt videre.
Vi arbejder i små grupper på 4-8 kvinder, med den synergieffekt og støtte det giver at være sammen med andre i en lignende situation. I får mulighed til at udforske jeres helt eget tema gennem kreative udtryk, systemiske opstillinger og øvelser i at mærke ind i krop og bevidsthed.
Du behøver ikke dele din proces med de andre hvis du ikke ønsker det, og vi vil i udgangspunktet ikke bruge så meget tid på snak, men der vil være små oplæg og samtaler til inspiration og fælles forståelse.
Hvis gruppeløsningen ikke er noget for dig, kan du beslutte dig for at arbejde i et individuelt forløb.
Praktisk information
Hvis du er nysgerrig på forløbet, tag kontakt og kom til en indledningssamtale. Denne samtale bestiller du hos mig direkte på telefon 29 11 84 11, eller på mail elin@aabnerum.dk. Grupper sættes op efterhånden som der er interesse for det.
Underviser: Elin Pausewang. Du kan læse mere om mig HER
Tilmeld dig Åbne Rums nyhedsbrev