Kære mor Mor til et barn som slider, lider, er i angst og modstand. Mor, som ikke aner, hvad du skal gøre, som ikke forstår og ikke ser, hvordan du kan hjælpe. Vær lige der. Vær i usikkerheden. Bliv i, at du ikke ved. at du ikke aner, hvor vejen går hen om det ender
I sidste uge deltog jeg i en såkaldt “fraværskonference.” Vi var 500 forældre og en håndfuld kompetente fagfolk samlet omkring dette ene. Fravær. Fordi det er det, der fylder mest. At barnet er fraværende fra skolen. Fordi vi bekymrer os: hvad skal det blive af vores børn, hvis de ikke gennemfører skolen? Hvis de ikke
These days, in June, in my garden, right outside my back door, a little miracle is happening. Every day. A small, two-centimeter-long underwater monster crawls up from the little, muddy waterhole. When we moved in 4 years ago, I tried to clean the pond. It was so muddy, full of old leaves and branches. We
School systems all over the Western World seem to be in a crisis: children and youth opt out and stay at home. Their computer instead of the teacher. Their safe home instead of the classroom. Aloneness in their room instead of school environments. For years. It seems like a choice, but it isn’t. It’s not
Det tomme skal efter guldsmedens nye krop er fløjet væk Overgange og menneskelig transformation har altid fascineret mig. Under mine studier i socialantropologi var jeg meget optaget af beskrivelser og forståelser af overgangsritualer; de ritualer som markerer overgangen fra en identitet til en anden. Overgange en del af livets naturlige cyklus, som
Jeg ved hvor jeg vil hen. Jeg ved, hvad jeg længes mod. Der er bare så langt derhen, så mange forhindringer at overkomme. Nogle gange er det, som om livet kræver, at jeg træder ud over kanten af en klippe. Jeg står på den ene side med alt det, jeg kender godt. Her ved jeg,
At udfolde sig kreativt. At opleve at tid og rum ophører og man bare er. Hvor noget bliver til, som er et udtryk for noget, der bobler indeni. Noget der er større end en selv. Det er noget mange længes efter. Især i vores tidsalder, hvor den frie kreativitet har hårde vilkår. Vi længes efter
Yesterday, I went skiing. In Denmark! With an exclamation mark. Because it is unusual. First of all, unusual for there to be enough snow in Denmark, secondly, I usually go skiing in my home country Norway. Where the mountains are immense, and the snow is deep. But this year, as we all know, everything is
This picture meant a lot to me this during this unique year 2020 – and now it symbolizes my transition into 2021. I drew this picture about 15 years ago and named it "Uro". It means Unease. Restlessness, impatience. Heaps of energy ready to blast. For me, the picture symbolizes the enormous power and creativity
In 2006, I had a period of illness following a mild traumatic brain injury, where I was forced into a personal “lockdown”. As my brain hardly tolerated any impulses from the outside, I had to isolate in my home, without any input from computer, TV, radio, social encounters, not even telephone for about five months.
