Foredrag om hjernerystelse
Vejen gennem en langvarig hjernerystelse: Et antropologisk feltarbejde i langsomhedens landskab
ved Elinna Lenora Stokka
At vandre i langsomhedens landskab – min oplevelse
Findes der en god vej igennem en hjernerystelse og styrket ud på den anden side? Er der måder vi kan hjælpe mennesker med hjernerystelse så de kan være i den tid det tager, på en rehabiliterende måde – så forløbet bliver så kort – og godt – som muligt?Min baggrund for at udtale mig om hjernerystelse, er at jeg er socialantropolog – altså en af dem der studerer vores samfunds tænkesæt og værdier og kultur – og at jeg, højst ufrivilligt, fik muligheden for at studere hjernerystelsens udfordrende helbredelsesproces fra indsiden. Jeg har haft tre “feltarbejder” i langsomhedens rum fra 2006-2018 på hver især 5 måneder, 1 måned og 4 år. Metodisk er det jo lidt tvivlsomt, for der er kun én informant, eller forsøgsperson, som også er mig selv. Men det er dybdegående feltarbejder over lang tid. I løbet af mit sidste feltarbejde, skrev jeg notater næsten hver dag i to år. Det var en vigtig kilde til at bearbejde og forstå min egen helbredelsesproces. I eftertid har jeg kunnet læse om hjernerystelse og andres oplevelser, og ser, at mange af mine observationer stemmer med andres erfaringer og med videnskabelig forskning. Jeg vil gerne dele det med jer.
For at høre mere kan du ringe til mig på tlf. 25 85 79 23 eller skrive en mail til elin@aabnerum.dk
Foredrag for hjernerystelsesramte og deres pårørende
Feltnotater fra mine oplevelser i hjernerystelsens langsomme og ensomme rum. Hvordan kommer man styrket igennem en hjernerystelse?
Et humoristisk og alvorligt foredrag om at have hjernerystelse og om at beholde fokus på det der er godt i livet.
Man kan ikke se det på én der har hjernerystelse, at hans liv er ved at falde fra hinanden fordi han ikke magter alle de indtryk alle andre tager som en selvfølge. Lidelsen kan være langvarig og svær at forholde sig til psykisk. Derfor er det vigtig at de pårørende forstår hvad en er igennem og kan give god støtte undervejs.
For at høre mere om foredraget kan du ringe til mig på tlf. 25 85 79 23 eller skrive en mail til elin@aabnerum.dk
Foredrag for kommunalt ansatte som arbejder med mennesker med hjernerystelse
“Hvad gør vi med dem der har hjernerystelse?” Det er oplevelsen hos mange af dem i kommunen, der har ansvar for at få sygemeldte tilbage i arbejde. For her har de en meget sårbar gruppe, der ikke er så stor i antal, men som er svære at hjælpe, og som koster mange penge for samfundet, fordi deres sygemelding kan komme til at vare i et eller flere år, og i værste fald ende op i flexjobs eller førtidspension.
Med indsigt i hvordan det ser ud fra den anden side, kan det blive lidt nemmere at hjælpe, i hvert fald at sætte sig ind i den ramtes sted. For I er nogle, der KAN hjælpe, med jeres indsigt og forståelse, en meget god portion tålmodighed og med tillid til den ramtes fortælling om hvordan det opleves – og ikke mindst tillid til at den ramte borger har en vilje til – eller måske heller inderlig higen efter – at blive rask og en del af samfundet igen.
For at høre mere om foredraget kan du ringe til mig på tlf. 25 85 79 23 eller skrive en mail til elin@aabnerum.dk
Tilmeld dig nyhedsbrev