Kære mor
Mor til et barn som slider, lider, er i angst og modstand.
Mor, som ikke aner, hvad du skal gøre, som ikke forstår og ikke ser, hvordan du kan hjælpe.
Vær lige der.
Vær i usikkerheden.
Bliv i,
at du ikke ved.
at du ikke aner, hvor vejen går hen
om det ender godt eller skidt
Du kan kun se fra dit begrænsede syn
og denne situation beder dig om, at lægge alt fra dig,
som du troede at du vidste
Og bare gå fremad
helt ny
helt åbne, nye øjne
helt åben, ny krop
helt nøgen
ind i sjælen nøgen
i mødet med dit barn.
Du kan ikke vide
Vi kan ikke vide
For vi har aldrig været her før
Det er okay.
Det er okay ikke at vide.
Det er okay ikke at være den,
altid den, der kan hjælpe
Vid, at din ro midt i det åbne hav
er den bedste hjælp du kan give dit barn
som læner sig op ad dit nervesystem
for at magte at kunne være i verden
bare én dag mere
Og selv når barnet lukker sig inde, så er dit nærvær der stadig.
Udenfor døren. I rummet. I relationen.
Din tillid, din tro, din stille viden om,
at dit barn nok skal finde sin vej,
når kroppen falder til ro,
når det igen bliver trygt at være.
Fordi der er plads. Plads til at være sig.
Din ro, din tillid, din glæde.
Det er det vigtigste lige nu.
Tag godt vare på dig selv.